← Tilbage til Bloggen

Tilbage til rødderne: subdomains og statiske hjemmesider

Skrevet af Peter Vangsgaard d. 2026-01-18 Computer

Derfor har jeg startet webdk.net

I de seneste år er internettet blevet mere og mere centreret omkring store, lukkede platforme. Vi "lejer" vores profiler på sociale medier, og vi har meget lidt kontrol over, hvordan vores data bliver præsenteret eller gemt.

Jeg savner de gamle dage, hvor man rent faktisk byggede sin egen hjemmeside. Hvor man havde en FTP-adgang, uploadede sine egne HTML-filer og ejede sit eget lille digitale fristed. Det er præcis den følelse, jeg vil bringe tilbage med mit nye projekt: webdk.net.

"Formålet er simpelt: Alle skal have råd til en hjemmeside, og alle skal have fuld kontrol over deres egne filer."

Hvad er webdk.net?

Det er en hosting-tjeneste til statiske hjemmesider (HTML, CSS og billeder), som jeg driver gennem mit firma, P. Vangsgaard. Det adskiller sig fra de moderne "hjemmesidebyggere" ved at give dig direkte adgang til filsystemet via SFTP.

  • Gratis start: Du får 100 MB plads det første år til 0 kr.
  • SFTP-adgang: Upload dine egne filer direkte til public_html.
  • Privatliv: Du får også en privat mappe til filer, der ikke skal være offentlige.
  • Fair vilkår: Jeg har indført en 6-måneders "sikkerhedsperiode", så dine filer ikke bliver slettet med det samme, hvis du glemmer en fornyelse.
  • Hjemmeside: du får eget subdomain feks. https://valgfrit.webdk.net

En tjeneste i Beta

Lige nu kører systemet i beta. Jeg fungerer selv som SYSOP (system operator), og jeg håndterer oprettelser manuelt for at sikre kvaliteten. Det betyder også, at jeg meget gerne vil have feedback fra jer, der har lyst til at prøve det af.

Uanset om du er programmør, der vil have et sted til dine små projekter, eller du bare vil have en simpel personlig side uden at betale for dyre domæner og kompleks hosting, så er der plads til dig.

Besøg webdk.net og læs mere →

— Peter Vangsgaard